PRAKTIKBESKRIVELSE:

Beskrivelse af praktiksted

 

 

Bekendtgørelsens tekst § 14: ”Praktikstedet udarbejder en praktikstedsbeskrivelse, der skal inde­holde følgende:

1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.

2) Uddannelsesplan for de tre praktikperioder i overensstemmelse med bilag 7 og 8 med angivelse af relevant litteratur, specialiseringsmuligheder, organisering af praktikvejledning og af kontakt til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesplanen kan udarbejdes i samarbejde med uddannelses­in­sti­tu­tionen”.

 

 

 

Praktikstedsbeskrivelsen består af 5 dokumenter:

 

  1. Praktikstedsbeskrivelse – Beskrivelse af praktikstedet

  2. Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for første praktikperiode

  3. Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for anden praktikperiode

  4. Praktikstedsbeskrivelse – Uddannelsesplan for tredje praktikperiode

  5. Praktikstedsbeskrivelse – Liniefag og specialisering

     

     

Beskrivelse af praktiksted

1)Beskrivelse af praktikstedet, herunder formål, karakteristik af brugergruppe og arbejdsmetoder.

 

Institutionens navn:

SFO Østervang

 

Adresse:

Astersvej 15, 4000 Roskilde

 

Tlf.:

46314525 eller 46314523

 

E-mailadresse:

[email protected]

 

Hjemmesideadresse:

http://ostervangsskolen.skoleporten.dk/sp

 

Åbningstider:

Kl. 6.30 til kl. 8.00 og fra kl. 14.00 til kl. 17.00

På skolens lukkedage fra kl. 6.30 til kl. 17.00

 

Institutionsleder:

Lisbeth Berggren

 

Fysiske rammer, ude og inde:

Faciliteter (herunder faciliteter Faciliteter og lokalområdet:

Beliggenhed på Østervangsskolen i Indskolingshuset. Huset rummer;

- undervisning fra børnehaveklasse til 3. klasse

- 1 SFO-afdeling (beliggende i indskolingen) fordelt i et ”hovedhus” og ”Anneks”.

- 1 vækstklasse bestående af ca. 5-6 børn.

SFO afdelingen har selvstændige lokaler, hertil hørende en sal til aktiviteter, samt en hal som kan lånes udenfor skolens åbningstid.

Udearealer har boldbaner, grønne områder med buske og krat, bål steder, legeredskaber osv. Området ligger op til skov og kolonihaver.

 

Antal børn/unge/voksne:

På Østervangsskolen går ca. 570 elever.

Heraf går ca. 170 børn i SFO-en.

Ca. 8 pædagoger, 2 medhjælpere, 2 bh-klasseassistenter samt 1 studerende.

I maj måned går 3. klasserne videre til klub og ind kommer kommende børnehaveklassebørn.

 

Aldersgruppe:

Fra 5,5 år til ca. 10 år

 

Beskrivelse af målgruppen:

Børnene kommer fra ejerboliger og socialt boligbyggeri. Ca. 23 % har anden kulturel baggrund end dansk.

Ved undersøgelse vedr. ”Skolernes sociale udfordringer” i Roskilde kommune ligger Østervangsskolen næst højest.

 

Indsatsområder/ aktuelle projekter:

Fælles med skolen: Inklussionsprojekt, To-sprogsprojekt, Læsehandleplan.  

 

Derudover ligger vi vægt på;

- kammeratskab mellem børnene

- fysiske udfoldelser

- Innovativ / kreativ

- Medbestemmelse

 

Arbejdsmetoder:

Beskrivelse af institutionens foretrukne pædagogiske metoder og begrundelser herfor.

Som udgangspunkt er alle ansatte ansvarlig for børnenes trivsel. Hver klasse/børnegruppe har en ”trivsels pædagog” som har særlig øje for barnets/børnenes udvikling, kontakt til forældre og samarbejde med klassens lærer.

Vores pædagogiske redskab foregår igennem ”voksenstyret” aktiviteter som;

  • bold aktiviteter
  • brug af ude arealer
  • værksted sy, træ osv.
  • lave mad til samling

Vi anviser børnene omgangsformer mennesker i mellem og gode kammeratskaber.

Derudover lægger vi stor vægt på, at der er plads til at børnene leger og sammen udvikler der sociale kompetencer.

 

 

Tværprofessionelt samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med.

Tværprofessionelt samarbejde:

Faggrupper som institutionen samarbejder med.

Med afsæt i barnet som det hele menneske og med respekt for barnet, samarbejder vi med;

  • daglig kontakt med barnets klasselærer
  • samarbejde med børnehaverne og klubben om børnenes overgang mellem institutionerne
  • tale- og hørerpædagog
  • sundhedsplejerske
  • skolepsykolog
  • LP-modellen.

Hver dag lægges timer i skolen samt forberedelsestimer ift. div. møder med lærerne og andre faggrupper.

 

 

 

Den første tid i

Institutionen:

På forbesøget (et par mrd. før praktikstart) afstemmes forventninger samt praktiske oplysninger ift. Praktikken.

De første 14 dage er den studerende sammen med de øvrige personale på skift, for at blive introduceret til husets aktiviteter og opgaver.

Der er sat fast tid af til vejledningstimer ugentligt.

 

 

 

 

 

2. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:

Første praktikperiode

Tema: Den pædagogiske relation

 

Faglige kompetencemål

”Målet er at den studerende kan

a) indgå i praktikstedets daglige praksis

b) indgå i og udvikle betydende relationer

færdigheder og støtte andres evne til etablering af relationer

c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer

d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og

f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder”

 

Uddannelsesplan første praktikperiode

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)

Hvordan kan og skal den stu­derende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompe­tenc­e­mål?

Hvordan ser det ud i praksis? (Gerne eksempler)

 

 

 

 

 

a)Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces

 

 

 

 

 

 

b)Samspilprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen

 

c)Kommunikation, samspil og konflikter i relationen

 

 

 

 

 

d)Magt og etik i relationer

 

 

 

 

Praktikperioden er forholdsvis kort, derfor vil perioden primært give et ”førstehåndsindtryk” af hvad den professionelle pædagog skal kunne. Dog vil det være afhængigt af dine tidligere erfaringer og menneskekundskaber. Udgangspunktet i praktikforløbet vil tage afsæt i hvem du er og hvilke mål som sættes udfra målformuleringen (som laves i samarbejde med sfo-ens praktikvejleder.

Dit praktikforløb vil foregå i samarbejde med din praktikvejler og under hensyn til de mål du har gjort dig.

Som studerende forventer vi at du er undrende, nysgerrig og spørgende. Du skal til gengæld kunne tage ansvar for egen læring.

 

A. Det giver vi dig mulighed for ved, at deltagelse i vores pædagogiske planlægning og ved vores møder omkring børn en gang om ugen.

Dagligdagen er en udfordring og proces hvor den pædagogiske planlægning, udførelsen af denne er afhængigt af hvad muligheder der byder sig. Det uforudsete kan ikke planlægges, fravær i personalegruppen, børn der øver sig i deres sociale kompetencer og dermed kommer på kant med hinanden eller børn der har brug for at fortælle en god historie.

 

B. Alle børn har brug for at blive taget alvorligt, at blive hørt, at blive lyttet til, at blive set. Det har du rig mulighed for at få indflydelse på igennem planlægning og gennemførelsen af denne, det vil give dig erfaring i hvad der har betydning for barnets relationer til dets omgivelser og dermed dets livskvalitet.

 

C. Vores kommunikation tager afsæt i det positive, taler ordentligt til hinanden, har øjenkontakt og i samspillet tages der afsæt i barnets udvikling. Ikke alle konflikter kan den voksne løse, da der mellem konfliktparterne kan være forskellige oplevelser af hvad der er rigtigt. Men den voksne kan forsøge at skabe en gensidig forståelse børnene imellem, så barnet / børnene kan komme videre.

 

D. Som udgangspunkt anvendes ikke psykisk og fysisk magt fra de voksnes side. Er det alligevel tilfældet, udfyldes en magtanvendelses-formular og forædre kontaktes.

Nogle børn skal løbende hjælpes til at forstå, at vi alle skal kunne være her uden at frygte ubehageligheder. Med andre ord anerkender vi ikke episoder som betyder forringet livskvalitet for de øvrige børn.

 

Hvad kan en studerende lære på praktikstedet?

Indgå i samspillet med de ansatte og betydningen af en fælles holdning til arbejdet med børn og efterlever husets regler/aftaler.

Hvordan?

(uddyb ovenstående spørgsmål)

Der er ikke altid er enighed, det er derfor vigtigt at kunne forstå hvor i uenigheden ligger, for derefter at træffe en beslutning fællesskabet kan arbejde ud fra.

Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet?

Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og eva­luering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion

Forbesøg (”ansættelsessamtale”);

Du bliver præsenteret for din praktikvejler. I får et gensidigt indtryk af hinanden. Du bliver præsenteret for personalegruppe og vist rundt. Herefter en snak om dine forventninger, udfyldelse af straffe- og børneattest og SFOens ”Velkomstfolder” udleveres. Har du lyst kan du blive og se din kommende ”arbejdsplads” an.

Første vejledning:

Du har udarbejdet nogle læringsmål som debatteres og tilrettes osv. Der bliver aftalt vejlednings datoer og du laver dagsordner og tager referat fra møderne, disse underskrives af jer begge.

På de ugentlige personalemøder er der et punkt der er den studerendes, her kan alt tages op, oftest er de emner der har været drøftet på vejledningen.

 

Anbefaling af faglitteratur

  • Psykologisk / pædagogisk ordbog (Gyldendal)
  • Asterisk, udgives 6 gange årligt fra DPU (Danmarks pædagogiske universitetsskole) Abonnement er gratis, bestilles på www.dpu.dk/asterisk
  • De mange intelligensers pædagogik, Howard Gardner (Gyldendal Uddannlese)

 

Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen)

I tidligere skrevet under ”Hvordan støtte …..” sker planlægning og vejledningstimerne i samarbejde med den studerende og på personalemøderne. Udarbejdelse af dagsordner, at tage referater er bl.a. metoden til refleksion og skriftlighed. I gennem hele uddannelsesforløbet skal du øve dig.

 

 

 

 

3. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:

Anden praktikperiode

Tema: Den pædagogiske institution

Faglige kompetencemål

”Målet er at den studerende kan

a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde

b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser

c) planlægge, gennemføre, dokumenterer og evaluere pædagogiske processer

d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og

e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis”

 

Uddannelsesplan anden praktikperiode

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)

Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål?

Hvordan ser det ud i praksis?

(Gerne eksempler)

 

 

 

 

 

a)Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende

 

 

 

 

b)Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling

 

 

 

 

 

c)Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår

 

 

d)Praktikstedets Organisation, kultur og ledelse

 

 

 

 

 

e)Internt og eksternt samarbejde

 

 

 

 

f)Magt og etik i den institutionelle ramme

 

1. lønnet praktik stiller nu nogle nye krav til dig. Du skal fortsat være undrende, nysgerrig og spørgende. Den viden du har tilegnet dig skal der gøres brug af. I praksis betyder det at du skal øve dig i;

- at være synlig,

- at have overblik

- at se barnet som et helt menneske

- at organiserer pædagogiske tiltag m. børnene

- at indgå som en del af personalegruppen

Ovenstående skal ske ud fra de ”Faglige kompetencemål”.

 

A. Det er en vigtig forudsætning for den professionelle pædagog, at være sig bevidst om de samfundsmæssige krav der stilles om kvalitet i udøvelsen af den pædagogiske praksis.

Men samtidig også være sig bevidst om, at det er politikkerne der beslutter normeringer / økonomi, åbningstider, fysiske rammer og børnetal. 

 

B. Vi skal have omsorg for barnet igennem vores opmærksomhed;

- er barnet fysisk veltilpas, eks. er madpakken i orden

- at være aktiv lyttende over for barnets signaler og følelsesmæssige behov

- at inviterer barnet til fælles aktiviteter for heri gennem at udvikle barnet til selvstyrende aktivitet

- at lade barnet få fred når det har behov herfor

 

C. Opdragelse skal gerne ske i samarbejde med barnets forældre. Vi skal være opmærksomme på, at vi arbejder i en tid hvor vi skal forberede børnene på et liv i et samfund i forandring, forskellige kulturer og holdninger mødes. Som pædagoger er vi rollemodeller for børnene, hvilket til tider kan give forskellige opfattelser af hvad vi som pædagoger skal lægge vægt på i barnets udvikling.

 

D. Den øverste leder er skoleinspektøren, centerlederen er den daglige administrative og pædagogiske leder af SFO under ansvar over for skolelederen. Derudover er der ansat souschef der også fungerer som afdelingsleder, samt 1 afdelingsleder pr. 100 børn. Disse varetager den daglige ledelse af afdelingerne i samarbejde med personalet under ansvar overfor centerlederen.

 

E. SFO afdelingerne samarbejder med hinanden.

Der samarbejdes med lærerne på skolen. Derudover sker der et samarbejde med de øvrige institutioner med tilsvarende aldersgruppe.

Ved overgange mellem børnehave til SFO og fra SFO til klub er ligeledes et etableret samarbejde.

 

F. Som udgangspunkt anvendes hver psykisk og fysisk magt fra de voksnes side. Nogle børn skal løbende hjælpes til at forstå, at vi alle skal kunne være her uden at frygte ubehageligheder. Med andre ord anerkender vi ikke episoder som betyder forringet livskvalitet for de øvrige børn.

 

Hvad kan en studerende lære på praktikstedet?

Indgå i samspillet med de ansatte og betydningen af en fælles holdning til arbejdet med børn. Afprøve sig selv i forhold til arbejdet med børn.

Hvordan?

(Uddyb ovenstående spørgsmål)

Der ikke altid er enighed, det er vigtigt at kunne forstå hvor i uenigheden ligger, for derefter at træffe en beslutning fællesskabet kan arbejde ud fra. Det er vigtigt at kunne udvise tolerance og respekt over for kollegaer og børn.

Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet?

Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion

Forbesøg (”ansættelsessamtale”);

Du bliver præsenteret for din praktikvejler. I får et gensidigt indtryk af hinanden. Du bliver præsenteret for personalegruppe og vist rundt. Herefter en snak om dine forventninger, udfyldelse af straffe- og børneattest og SFOens ”Velkomstfolder”. Har du lyst kan du blive og se din kommende ”arbejdsplads” an er du meget velkommen.

Første vejledning:

Du har udarbejdet nogle læringsmål som debatteres og tilrettes osv. Der bliver aftalt vejlednings datoer og du laver dagsordner og tager referat fra møderne, disse underskrives af jer begge.

På de ugentlige personalemøder er der fast et punkt der er den studerendes, her kan alt tages op, oftest er de emner der har været drøftet på vejledningen

Anbefaling af faglitteratur

  • Psykologisk / pædagogisk ordbog (Gyldendal)
  • Asterisk, udgives 6 gange årligt fra DPU (Danmarks pædagogiske universitetsskole) Abonnement er gratis, bestilles på www.dpu.dk/asterisk
  • De mange intelligensers pædagogik, Howard Gardner (Gyldendal Uddannlese)

 

Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen)

I tidligere skrevet under ”Hvordan støtte …..” sker planlægning og vejledningstimerne i samarbejde med den studerende og på personalemøderne. Udarbejdelse af dagsordner, at tage referater er bl.a. metoden til refleksion og skriftlighed. I gennem hele uddannelsesforløbet skal du øve dig.

 

 

 

4. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:

Tredje praktikperiode.

Tema: Den pædagogiske profession

 

Faglige kompetencemål

”Målet er at den studerende kan

a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession

b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov

c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt

d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og

e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling”

 

Uddannelsesplan tredje praktikperiode

Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)

Hvordan kan og skal den studerende arbejde med CKFérne for at opnå de faglige kompetencemål?

Hvordan ser det ud i praksis?

(Gerne eksempler)

 

2.lønnet praktik stiller krav til at du begynder at kunne håndterer opgaven at arbejde som professionel pædagog.

Du vil indgå i det daglige arbejde med tilrettelæggelse, evaluering og lave nye tiltag som støtter børnene i deres udvikling.

 

 

A. I praksis betyder det, at du skal være dig bevidst om aldersgruppens behov for udvikling og hvilke krav det stiller til dig om kvaliteten i det daglige arbejde med børnene.

 

 

B. Der er stor forskel på hvad børn der går i børnehaveklassen har brug for og hvad børn der går i 2. klasse har brug for. Og igen er der forskel fra barn til barn. Det betyder at dine handleformer og pædagogiske metoder skal afspejle sig i praksis i samværet med barnet/børnene.

 

C. Gennem diskussioner kollegaerne imellem på personale- og børnemøder en gang om ugen og ved møder med vejleder, håber vi at skabe forståelse for hvorledes teori implementeres i praksis, for heri gennem at skabe forståelse for pædagogikken i SFO.

 

 

D. Gennem løbende at holde sig ajour med udviklingen i samfundet og de krav der stilles til skole/SFO. Og igennem løbende dialog med forældre, lærere og brugen af egne erfaringer får vi et billede af nutidens børns behov og interesser. Denne viden bruges til refleksion af egen praksis, og professionens historiske og kulturelle udvikling.

 

 

E. Gennem diskussioner, observationer og refleksioner at danne sig en ide om egen pædagogisk profil.

 

F. Igennem samarbejde med lærere, psykolog og tale- hørerpædagog løses samarbejdet på tvær af profession.

a)Professionens arbejds­områder og opgavefelt

 

 

 

b)Pædagogiske handle­former og pædagogiske metoder

 

 

 

c)Professionens vidensformer, faglige ker­nebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder

 

d)Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling

 

e)Professionsbevidsthed og -identitet

 

f)Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver

 

Hvad kan en studerende lære på praktikstedet?

Den studerende får indsigt i den brede vifte af hvad der skal til, for at få en SFO til at fungerer i praksis.

Du lærer noget om;

  • de 5-10 åriges børns udvikling
  • sprogets mangfoldighed og kommunikation
  • det tværfaglige samarbejde
  • pædagogisk praksis
  • struktur, planlægning, gennemførelse og evaluering
  • osv.

Hvordan?

(Uddyb ovenstående spørgsmål)

Ovenstående viden skal bruges i det daglige arbejde med børnene. Det er en løbende proces hvor iagttagelser igennem aktiviteter med barnet / børnene giver fornyet indsigt til at udvikle og sætte i gang.  

Hvordan støtte den studerendes læring på praktikstedet?

Rammer for forbesøg, introduktionsforløb, udarbejdelse af læringsmål, vejledning, supervision og evaluering, vedligeholdelse af praktikdokument, skriftlighed og refleksion

Forbesøg (”ansættelsessamtale”);

Du bliver præsenteret for din praktikvejler. I får et gensidigt indtryk af hinanden. Du bliver præsenteret for personalegruppe og vist rundt. Herefter en snak om dine forventninger, udfyldelse af straffe- og børneattest og SFOens ”Velkomstfolder”. Har du lyst kan du blive og se din kommende ”arbejdsplads” an er du meget velkommen.

Første vejledning:

Du har udarbejdet nogle læringsmål som debatteres og tilrettes osv. Der bliver aftalt vejlednings datoer og du laver dagsordner og tager referat fra møderne, disse underskrives af jer begge.

På de ugentlige personalemøder er der fast et punkt som er den studerendes, her kan alt tages op, oftest er de emner der har været drøftet på vejledningen

Anbefaling af faglitteratur

  • Psykologisk / pædagogisk ordbog (Gyldendal)
  • Asterisk, udgives 6 gange årligt fra DPU (Danmarks pædagogiske universitetsskole) Abonnement er gratis, bestilles på www.dpu.dk/asterisk
  • De mange intelligensers pædagogik, Howard Gardner (Gyldendal Uddannlese)

Derudover har vi en del pædagogiske lærebøger der kan lånes.

Institutionslederens og praktikvejlederens opgaver i forhold til praktikuddannelsen (herunder organisering af vejledningstimer og samarbejde med uddannelsesinstitutionen)

Der vil blive planlagt vejleder møder, ca. 2 timer ugt. Derudover vil der være mulighed for vejleder timer med øvrigt personale, afdelingsleder eller centerleder i praktikperioden.

 

Der knytter sig særlige krav til tredje praktikperiode vedrørende specialisering, linjefag og det tværprofessionelle element.

Se mere om dette i dokumentet linjefag og specialisering.

 

 

 

5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE:

Linjefag og specialisering

 

Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen § 9, stk. 2:

”Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng med uddannelsens obligatoriske fag, med specialiseringen og med praktikuddannelsen. Linjefaget indgår som en del af specialiseringen.”

Der er tre linjefag: a)Sundhed, krop og bevægelse, b)Udtryk, musik og drama, c)Værksted, natur og teknik)

De studerende vælger deres linjefag i første semester, altså inden første praktikperiode

 

I slutningen af fjerde semester, altså i god tid inden tredje praktikperiode vælger de studerende deres specialiseringsområde indenfor følgende tre områder:

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt?

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser

 

I det efterfølgende vil vi pege på holdninger som du vil blive en del af. Og vil give dig muligheder for at danne dig et erfaringsoverblik.

Børns og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår

I personalegruppen er vi dagligt opmærksom på børnenes livsbetingelser og trivsel, der kan være mange faktorer der kan spille ind for at et barn ikke trives. Alt efter omfanget og vores pædagogiske muligheder samarbejdes der med forældrene. Og i yderste  tilfælde bruger vi de muligheder der ligger uden for vores rammer.

Inklusion og eksklusion

 

 

Vi skal i skole/SFO være rummelig og gøre vores bedste for at møde barnet hvor barnet er. Når vi oplever børn der ikke kan rummes har vi muligheder inden for kommunens rammer at søge nye muligheder for barnet.

Omsorg, magt og relationsdannelse

 

 

Nogle børn skal løbende hjælpes til at forstå, at vi alle skal kunne være her uden at frygte ubehageligheder. Med andre ord anerkender vi ikke episoder som betyder forringet livskvalitet for de øvrige børn. Vi lægger vægt på omsorg og anerkendelse af det enkelte barn, herigennem arbejder vi med relationsdannelse børnene imellem.

Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter

 

 

En stor del af børnenes socialisering sker gennem barnets valg af kammeratskaber, aktiviteter og legerelationer.

Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og andre pårørende samt fagpersoner

 

Vi arbejder med respekt for forældrene og får igennem samarbejdet en gensidig forståelse for barnet. Det betyder at vi sammen forsøger at nå frem til en fælles forståelse for barnet.

Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og indsats

 

Vi har børn der har brug for særlig opmærksomhed. I det omfang vi vurderer at barnet i vores pædagogisk praksis, har gavn af de tiltag, med det for øje at have ekstra opmærksomhed på barnet, uden at det går ud over de øvrige børn, er vi tilfredse hermed. Ser vi ikke resultater handler vi ud fra i hvilken retning problematikken former sig.

Forebyggende arbejde og interventionsformer

 

 

  • være gode rollemodeller
  • være troværdige
  • være opmærksomme

Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende

 

Her kan nævnes forældreansvarsloven, serviceloven og folkeskoleloven.

Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud

 

 

Skolestart og fritidsordning. Overgang fra

daginstitution til skole

 

 

Kommende skolebørns institutioner besøges i februar/marts måned. Og ifølge aftale med forældrene vider giver institutionerne relevante oplysninger. Skole/SFO udarbejder en foreløbig klassedannelse. Børnene bliver inviteret på besøg med deres institution. 

Andre specialiseringsmuligheder

 

 

 

 

 

Specialiseringsmuligheder

MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt?

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser

 

Ved at;

  • vise respekt for barnet
  • sikre at barnet bliver hørt og forstået
  • reflekterer over det barnet siger
  • vurderer hvilke pædagogiske tiltag der skal til for at fremme barnets udvikling

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår

 

Funktionsnedsættelse og livsmuligheder

 

 

Ved at gøre sig klar på hvad funktionsnedsættelsen betyder for barnet. Herefter vurdere livsmulighederne i samarbejde med forældre og ansatte i SFO. Skal de øvrige børn involveres og hvilke rammer skal der skabes for barnet.

Inklusion og eksklusion

 

 

 

Omsorg, magt og relationsdannelse

 

 

 

Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle

 

 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen

 

 

Brugerinddragelse og rettigheder

 

 

 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger

 

 

Kompensationsmuligheder

 

 

 

Kommunikative processer og alternative kommunikationsprocesser

 

 

 

Andre specialiseringsmuligheder

 

 

 

 

 

Specialiseringsmuligheder

MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Hvordan kan den studerende arbejde på praktikstedet med dette felt?

Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser

 

  • Lave iagttagelser
  • Lave en analyse
  • Overveje muligheder
  • Indgå aftaler med omgivelserne
  • Orienterer barnet

Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår

I det efterfølgende skrives ikke, da det ikke er dagligdag for os.

Inklusion og eksklusion

 

 

 

Omsorg, magt og relationsdannelse

 

 

 

Opsøgende  arbejde og interventionsformer

 

 

 

Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen

 

 

 

Brugerinddragelse og rettigheder

 

 

 

Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen

 

 

Misbrug og psykiske lidelser

 

 

 

Truede familier, sorg og krise

 

 

 

Andre specialiseringsmuligheder

 

 

 

 

 

 

 

 

Signalement af praktikuddannelsen (bekendtgørelsens bilag 7):

”Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling. Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og videnskabelse.

Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.

Uddannelsens tre praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider den studerendes opmærksomhedsfelt og overblok i forhold til pædagogisk praksis og profession.

Første praktikperiode rettes primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle perspektiver i anden praktikperiode, for endelig i tredje praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.”

 

Centrale kundskabs- og færdighedsområder  fælles for de tre praktikperioder:

”a)Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis

b)Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis

c)Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.

d)Etik, værdier og menneskesyn

e)Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis”

 

På de følgende sider kommer en oversigt over de tre praktikperioders 1)faglige kompetencemål og 2)centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF)

 

Beskrivelsen af faglige kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for den enkelte praktikperiode er, sammen med praktikstedets uddannelsesplan for samme praktikperiode, udgangspunkt for fastlæggelse af læringsmål for den enkelte studerende